xa22

Inden en hvilken som helst rejse, er det en god investering at bruge lidt tid på at undersøge, hvad der er af seværdigheder i det land, den by eller det område, man skal besøge. Skal du besøge Prag, har vi gjort det nemt for dig. Vi har nemlig samlet alle de bedste seværdigheder i Prag på et sted. Læs med her og få en succesfuld rejse til Prag.

Karlsbroen

Den om muligt mest ikoniske og velkendte seværdighed i Prag må siges at være Karlsbroen (Karluv most på tjekkisk). Broen går over den 430 km lange flod Vltava, som blandt andet snor sig gennem Prags centrum, hvor Karlsbroen befinder sig. Broen er med sine 516 meter i længe og 10 meter i bredde en stor en af slagsen.

Bevæger du dig over broen fra Den Gamle By (Staré Mesto) vil du hurtigt opdage, hvor meget liv, der er på broen. I løbet af dagen er broen fyldt med talentfulde kunstnere og øvrige handlende, hvilket giver broen en hyggelig stemning. Karlsbroen er også en glimrende seværdighed om aftenen, hvor du kan nyde udsigten over floden, der snor sig gennem byen.

Prags Borg

Prag_kultur_byliv

Besøger du Karlsbroen, kan du med fordel i samme omgang aflægge Prags Borg et besøg. Borgen er næsten en hel by i sig selv. Da der er tale om det største slotskompleks i Europa, er du nødt til at afsætte flere timer til turen til en af Prags mest markante og maleriske seværdigheder, hvis du gerne vil have det hele med. Borgen har en historie, der strækker sig mere end 1100 år tilbage i tiden og byder på masser af unikke oplevelser – om ikke andet, er området omkring borgen bestemt en lille gåtur værd.

Det Jødiske Kvarter

Er du på udkig efter unikke, kulturelle oplevelser i Prag, er det Jødiske Kvarter et besøg værd. Kvarteret fremhæves ofte som et af de vigtigste steder for jødisk kultur i Europa. Kvarteret bærer præg af dets jødiske historie med blandt andet hele 6 synagoger. Også i dag er bange jøder, som er bosat i Prag aktive i det jødiske kvarter. Ønsker du et unikt og historisk indblik i jødisk kultur og en på opleveren, så er kvarteret bestemt værd at besøge.

Shopping i Prag

Prag har masser af kultur at byde på, men mættes du af kulturelle indtryk, kan du også nyde godt af de mange gode shoppingmuligheder, byen har at byde på. Shopping er ofte i særligt høj grad en seværdighed for unge, men Prag har shoppingmuligheder, der byder på noget for hele familien. Besøg eksempelvis shoppingcentret Nový Smíchov eller det lille, men hyggelige center Vinohradský Pavilon. Desuden er der rigelig mulighed for øl-shopping i Prag.

Prag_kultur_byliv

Udvalget af øl i supermarkederne af Prag er helt enormt og den udbredte øl-kultur i Prag såvel som resten af Tjekkiet gør, at øl fås til glimrende priser. Der er derfor rigelig mulighed for at smage lidt forskellige specialiteter.

Petřín udkigstårn

Ønsker du et overblik over Prag, er Petřín udkigstårnet et besøg værd. Udkigstårnet ligger på en bakketop, hvorfra du kan opleve den om muligt bedste udsigt i Prag. Få et imponerende overblik over bybilledet og se Vltava floden fra oven. Tårnet er desuden designet med inspiration fra Eiffeltårnet i Paris og har således fået tilnavnet “det lille Eiffeltårn.” Tårnet er især et besøg værd i forårs- og sommerperioden, da udsigten her tager sig særligt godt ud.