Højdeskræk opleves forskelligt. Nogle føler sig dårligt tilpas, hvis blot de opholder sig højt oppe i en bygning. For andre kræver det ikke andet end en høj stige. Fælles for begge scenarier er, at det kan kureres. Har du angst for højder, bør du gøre dig selv den tjeneste at slippe den. For de fleste er det dog lettere sagt end gjort. For mange er det nemlig en decideret fobi, hvor få sekunder på en altan kan være angstprovokerende. Faktum er dog, at det handler om at se sin frygt i øjnene. Er du villig til at gøre dette, kan det være en effektiv løsning.
Skal du op i højden på din næste ferie?
Hvis du på forhånd er klar over, at du på din kommende ferie skal op i en vis højde, så er det en rigtig god idé, at du får gjort kål på højdeskrækken, inden du tager afsted. Det store spørgsmål er så bare, hvordan du bedst kan bære dig ad med dette. Som nævnt tidligere, så behøver det faktisk ikke at være svært.
Mange forsøger sig med terapi. Det kan sagtens være en glimrende løsning, om end en temmelig langsommelig en af slagsen. Vil du gerne have frygten afviklet hurtigst muligt, så er der ikke andet for end at se din frygt i øjnene. Hvordan du vælger at gøre det er op til dig. Kun fantasien sætter grænser for mulighederne.
Slip højdeskrækken med tandemspring
Har du højdeskræk, så er et tandemspring næppe det første, du tænker på, hvis du en dag vil have adrenalinen til at pumpe rundt i kroppen. Ikke desto mindre, så er det netop dét, du bør kaste dig ud i, bogstaveligt talt. Det er en effektiv måde at se din frygt i øjnene på og dermed også give helt slip på den.
I dag findes der flere steder i Danmark, hvor de tilbyder tandemspring med en uddannet instruktør. Det er derfor også noget, du kan prøve kræfter med, inden du tager på ferie. Er det en ferie, der vil byde på højder af forskellige karakterer, vil du sætte stor pris på, at du bevægede dig ud i dette forud for rejsen.
Der er ikke reelle, videnskabelige undersøgelser, der beviser, at ovenstående er en effektiv løsning. Mange har dog prøvet og har opnået gode resultater. De overbeviser sig selv om, at højder ikke er så slemme, for hvis man kan klare et tandemspring, så bør en altan på fjerde sal eller et højt bjerg ikke være et problem.
Seneste kommentarer