xa22

Er du lige nu ved at finde din kuffert frem, så du kan få den fyldt op med alle de rejsegenstande, du skal bruge til en ferie i Tjekkiet, og er du derfor også på jagt efter dit pas, som efterhånden trænger til at blive støvet godt og grundigt af? Så kan det være, at du netop er på vej til Prag for at nyde en tid på et skønt hotel og møde den kultur og de attraktioner, som der her findes i en storby, hvor det gamle og det nye går perfekt hånd i hånd. Og for at være sikker på, at du ikke går glip af de tre absolut vigtigste attraktioner, er de her listet til dig. Læs med.

Prag

Det lave prisniveau

Når du kommer til Prag, skal du først og fremmest være opmærksom på, at prisniveauet er en del lavere, end det gør sig gældende i Danmark. Du vil derfor med sikkerhed blive glædeligt overrasket, når du kigger på et menukort, eller når du skal betale regningen for dit hotelophold. For netop det at bo på hotel og spise ude på restaurant koster kun en brøkdel af det, vi er vant til herhjemme.

Tag et kig på Europas største slotskompleks

Derfor har du masser af frihed til blot at nyde de mange ting, som byen byder på. Og derfor bør du bestemt heller ikke gå glip af den gamle borg. Prag huser det største slotskompleks, som der findes i Europa, hvortil der også hører sig bebyggelser. Disse kan dateres helt tilbage til 870 efter Kristus, og det er derfor på alle måder et imponerende bygningsværk, som kan ses fra det meste af byen.

Prag

Lad dig betage af livet på den 1000 år gamle Rådhusplads

Du kan næsten heller ikke undgå at støde på den gamle Rådhusplads, som de indfødte kalder for Staromestske Namesti. Den ældgamle plads foran rådhuset har været centrum for bylivet i Prag i mere end 1000 år, og derfor finder du også her udgangspunktet for mange spændende attraktioner i Prag. Du kan dog uden tvivl få flere timer til at gå på pladsen ved bare at lad dig betage af livet her. Det emmer af glæde med de mange gøglere, musikanter, sælgere og turistguides. Tag også et kig på de mange pastelfarvede butiksfacader og det specielle ur, som du finder i Rådhustårnet.

Og gå frem og tilbage på Karlsbroen, der forbinder det gamle med det nye

Og glem nu ikke at gå en tur på den smukke Karlsbro. Broen er en 600 m. lang buebro, og tager du en tur herpå, vil du støde på hel 30 specielle statuer. Broen forbinder den gamle bydel med den nye, og den er derfor i og for sig en slags tidslomme, som man bevæger sig hen over. På broen finder du også et liv uden lige af gøglere, musikanter og sælgere, og selvom den kun er 600 m. lang, vil du sagtens kunne bruge lang tid på at vandre frem og tilbage på den.