xa22

Har du også planlagt, at nu skal der endelig ske noget til sommer, og det er, at du skal ud og rejse. Det har været et år med mange skuffelser, så nu er der brug for at komme lidt væk og opleve nogle andre steder end Danmark. 

Sådan er der nok mange, der tænker i år, og det er også fuldt forståeligt. Vi har haft et år med mange hjemmedage, hvor vi ikke har haft mulighed for at gøre de ting, som vi plejer at gøre, såsom at gå på restaurant eller på shopping. 

Men det er noget, som det nye år giver muligheder for. Men der er dog nogle få forbehold, som du skal tage dig, inden du tager afsted. For vi lever stadig i en mærkelig tid, hvor du skal sørge for at have værnemidler og at holde afstand.

Håndsprit

Sørg for at pakke de nødvendige værnemidler

Når du tager på ferie i udlandet, er det enormt vigtigt, at du tager dine forholdsregler, og især hvis du gerne vil passe på dig selv og din familie. Og når turen går til Prag, kan du ikke være sikker på, at alle passer lige så godt på som dig. 

Derfor er det en god idé at pakke masser af mundbind, visir, sprit, handsker og sæbe, så du er sikker på, at du får de muligheder for god hygiejne, som både gør dig og din familie tryg. 

Det er især, når du er ude i offentlige supermarkeder i Prag, at du skal passe på dig selv, for ligesom herhjemme er det ikke alle, der respekterer andres grænser, og derfor skal du bare sørge for, at du er tryg med de værnemidler, som du har med. 

Sådan sikrer du dig et trygt restaurantbesøg

Alle lande håndterer Covid-19 situationen forskelligt, og derfor kan vi ikke regne med, at det land, som vi rejser til, opfylder de krav, som gør os trygge i forhold til hygiejnen. 

Du kan derfor med fordel sørge for, at du har dine egne værnemidler med i tasken, når du fx tager på restaurant i Prag. Dette betyder, at du eventuelt har en lille håndsprit med i tasken, samt lidt desinficerende til bordet. 

Du kan aldrig være for forsigtig, for det handler om, at du skal føle dig tryg i de omgivelser du befinder dig i.  

Mennesker og mundbind

Planlæg aktiviteter udenfor de populære attraktioner

Det kan godt være, at du er taget på ferie for at hygge dig, slappe af og komme væk fra hele denne her situation, men måske går du alligevel med en lille ubehagelig frygt i maven, og det er ikke noget, som er særlig rart, hvis man skal slappe af. 

Derfor kan du planlægge nogle ture, som sørger for, at du ikke behøver at have denne knude i maven. 

Tag derfor hen til de steder, hvor der ikke er så mange mennesker, så du kan slappe af på din ferie. Hvis du vælger steder, hvor der er enormt mange mennesker, så vil du også føle dig mere utryg. 

Derudover kan du også planlægge ferien uden for højsæson, så du netop kan have Prag for dig selv uden alle de andre turister, som fylder byen op.