xa22

Det er snart sommer, og du har ikke mulighed for at tage på ferie til udlandet. Derfor er du tvunget til at få det bedste ud af tiden i Danmark. Frygt ej. En sommer i Danmark kan sagtens være lige så dejlig som en tur til fx Frankrig. Det handler om at skabe en feriefølelse, hvilket man kan gøre på flere forskellige måder. Her kan du få inspiration til, hvordan du skaber en god ferie i Danmark, når du ikke har mulighed for at rejse til udlandet. 

Vindmølle på Bornholm

Skab ”ferierammmer” i hjemmet 

Du opholder dig en hel del i dit hjem, når du er hjemme en sommer. Derfor er det vigtigt at skabe nogle gode rammer i hjemmet, der gør ferien sjovere. Grillaftener i Danmark er noget af det hyggeligste. Derfor skal du anskaffe dig en grill til dit hjem. Inviter nogle venner over. Nyd lækker mad og drik et dejligt glas vin. Hvis I bor nær havet, kan I gå ned og se solnedgangen og kigge ud over vandet. Hvis du har børn og ønsker at skabe gode rammer for dem igennem sommeren, kan du købe en trampolin. Det gode ved trampoliner er, at børnene kan underholde sig selv, og på samme tid får de god motion. I kan også gå i gang med nogle forskellige projekter i hjemmet. Fx kan man male nogle gamle ting og give dem nyt liv. Ellers kan man male med vandfarver. Mulighederne er mange, og du skal finde dem, der passer bedst til dig. 

Smukt landskab på Samsøe

Tag på udflugter 

Der findes mange rigtig smukke steder i Danmark, man ikke ser i hverdagen. Derfor vil det være en rigtig god idé at udforske Danmark. Man kan fx tage på cykeltur til Samsø. Øen byder på de smukkeste strande, og der er god mulighed for at underholde sine børn. Man kan udforske naturen, plukke jordbær på flotte marker, se solnedgang og fange krabber. Det er godt for både store og små at se ny dele af Danmark. En anden mulighed kunne også være Bornholm. Øen er smuk, og man kan lave forskellige aktiviteter. Fx klatre i klipper og hoppe ned fra dem. Det minder næsten om en tur til udlandet. Man behøver selvfølgelig ikke at skulle til Samsø eller Bornholm. Man kan også blot udforske sit nærområde. Købe en is et nyt sted. Gå i nogle nye butikker. Prøve en ny café. Mulighederne er igen mange. 

En sommer i Danmark behøver ikke at være en dårlig ting. Det kan give en ro, og det kan være dejligt blot at slappe af i de vante omgivelser. Man behøver ikke altid at skulle det helt store. Det vigtigste er, at man hygger sig sammen med mennesker, man holder af. Danmark er et smukt land, og man får aldrig nok af de smukke solnedgange og en stor is ved vandet. Nyd sommeren i Danmark så længe det varer.